Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 80 —
.... Dig Agnes! Kjære Stakkar er det dig r
Og med famlende usikre Hænder fik han
Rypesækken og Skierne av hende.
Da han saa sig omkring som han ventet flere,
prøvde hun at le: Jo, ganske rigtig, jeg kommer
fra Maanen, men alene.
Agnes tygget Snø og hørte ikke selv hvad
hun sa.
Varlig tok han hende ind mot sig, og saaledes
gik de ind mot Lysningen fra Peisen.
Saa usigelig rart Agnes, at du er her —
Ja, det er visst det.
Hun saa paa sit Ur, Klokken var snart tolv.
Du Even, faar jeg Bua di i fem Minutter alene,
mens du lokker ind Roy, den tok ut søndom
Voldgaren.
Han gik ut i Buskjule. Hunden kom, og da den
bare fik Godord var den ustyrlig av Glæde. Saa
la den sig til at gnage Snøklomper av Labberne.
Langt borti Synsranden glittret Maanen i en
Fonn —; han lydde bakover, det puslet og gik
med lette Skridt derinde, men hvor denne sagte
Støi fik hans Hjerte til at larme høit og fylde
Vinternatten med Angst.
Stakkars hende ? Men var det da saa længe
siden sidst, for hendes Ansigt var saa meget ældre,
stillere —
Men da hadde vel han ogsaa forandret sig.
Det raslet i Papir, hun pakket nok ut sine smaa
Overraskelser. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
