Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 93 —
og lo med de utalligste Rynker: Forlate mi Synd,
saa lik han var’n!
Presten og Kirkefolket fra Fiatbygden var
forlængst reist tilbake. Kjeler med færdig
dampende Kaffe stod paa Kokeovnen. Gamla stod og
smurte Smørrebrød.
Gunnar drev bakom Husene oppaa Berget for at
speide efter Gjæsterne. Nei, ikke et krækannes
Liv, og nu gladde Solen, ville de ha Morro, saa
maatte de vel være her paa Timen — Vesletorgun
hadde bedt sig fri lidt tidligere — og maatte da
snart komme.
Han sanket fuld Luven sin av svær Tyttebær, de
skulde hun ha, Stakkar.
Han drev om i Stuen og Kovan, rundt og rundt,
nei! Det var da Fanken —
Pludselig staar et grønt fremmet Frøken midt i
Døren og ler!
De Gamle lar Armene synke —
Men saa i Jøssunam, saa det er dig lell da,
Vesletorgun?
Hun satte en stor Sendingskurv paa Bordet.
Ja er den ikke fin ? Det er helulds og
Syjomfruen sydde den, men de kom næsten i Luggen
paa hverandre — Strand og hun. Han gav sig
ikke før den sat som støpt i Ryggen — se!
Og gjætt paa hvem som sydde ut den
Hallingrosen i Halslinningen ? Han selv!
Det var Kopper og Glas hun kom iforvejen med,
og dækket op paa Bordet, Folk var snart ventendes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
