Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 101 —
var hidsig, munter, fuld av Indfald forlængs som
baklængs. Men ogsaa uten Anledning, for
Eksempel i Begravelser, især naar disse varte tre fife
Døgn, drog Gutter og Jenter i Skumringen fra
Sørgehuset, fandt sig om Sommeren en Laave eller en
Stue hos Naboens, og intet stod tilbake for et
Bryllup.
Det blev lykkelige Aar for Even, gode
Arbejdsaar. Men den formegen Ensomhet i den store
grønne Stuen paa Raamansæt gjorde ham søvnløs
naar Mørketiden kom. Han kastet sig over
Literaturen som han hadde forsømt — men de
Hundrede stille Nætter med Boken og Lampen gjorde
ham nervøs og han lot sig derfor villig indbyde
til Kaffelag med kokt Toddy fra Kopperkjeler og
durende Dans, naturligvis.
Det hjalp, han fik atter Søvnen igjen og gik
uthvilt og rolig til sine vanskelige Opgaver.
I alle Lag var Vesletorgun den mest feirede i
Dansen; i den vilde, fantastiske Springedans kunde
ingen Dansers pludselige og overraskende Indfald
forvirre hende ut av Rytmens Finesser.
Saa de Gamle ved sine Glas og Spilkommer
smilte og sa: dette er Pikadausen go gammal Jæl
det! Se bare paa! hun og Ola Bakken! Jammen
æ de Morro aa sjaa!
Der hviskedes litt om at de to, at noget var
det vist mellem dem, men — Ola var en ung
leende Underofficer med blanke Knapper og to
Skyttermedaljer og av gode Folk. Det maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
