Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 116 —
skapt nedover de bratte Åkrene her, saa er det
værste av Pariserturen overstaat.
Men — jeg ser ikke Torgun — faar hilse
hende da!
Halstein syntes Kjælken bar for høgt, det blir
nok Væltomvælt, du faar skrubbe godt!
Og saa bar det nedover, i Huffs og Hop og
det fraset Varme under Staalstangen naar det
hvinte mot Stein og Berg.
Halstein krøkte sig av Latter, tok Snadden fra
Tænderne for bedre at storle! Og Even var snart
borte nedom Bakker og Uthagar.
Aa, bær inn en Vasvænne du Halstein, kan ikke
begripe hvor denne Filletøsa har gjort av sig
ikvæll? Set slikt, sa Aase.
Gamla sukket saart, snufset og stønnet, tænkte
si noget om hele Juvdals fordærvede Ungdom —
nutildags; men hvad nytter det at snakke? Men
nu blev det vel stilt her paa Gaarden ogsaa, naar
han var reist —
Han kom ned paa Flaten ind i en Lund av
slank Asp og Bjørk, Stjernene smatt og straalte
mellem Kronerne. En Trost paa Top sang mot
Himmelen saa Brystfjerene dirret.
Even var utilfreds med Avreisen. Hvorfor
hadde hun stukket sig bort, han vilde saa gjerne
følt hendes varme Haand og set hendes unge Øjne.
Hun brydde sig ikke større om ham, endskjønt —
Even tværstanset for en lett Støi kloss ved
Veikanten, han kunde tat i hendes grønne Staskjole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
