Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 137 —
Skippund Høi i Vaarknipa! Og likevel ligger jeg
paa Latsiden som en rik Lægdekali, og æstetiserer
som en anden betalt Kunstanmelder!
Det var en Kløvstein han sat paa — han tittet
ned i Sprækken — der laa et litet rustet Vierblad
blaast ind. Han strakte Haanden ned, tok i det
— det var haardt — tungt — en treægget
Jernpil! En forvirret Henrykkelse betok ham. —
Sagaslægter, Hundreder av Aar indhentet ham!
Even var sprunget fra Stedet bortover Bakken
med sit Fund. Hadde kanske Pilen hængt en
Stund i Pelsen paa en anskudt saaret Rein? Eller
hadde her staat en Kamp? Muligens laa endnu
Rester av Pilens Træskaft derborte. Men det var
forgjæves, Kløvstein fandt han ikke att! Han
husket bare at litt grøn Mose var vokset fra hver
Ende av Pilen, saa det synte som et Vierblad.
Men at han slet ikke fandt Steinen — han lette
ogsaa dér hvor han trodde den ikke var. Nei!
Det var nok Tusseglim over den — sa Torgun,
da hun hørte det.
Men det led utover Eftermiddagen, bedst at
komme sig nedover. Saa kjendte han sig sulten
og under en Fjellvægg tok han Nisten fram; enda
var en Lonk i Halvflasken med Kaffen, for han
hadde puttet den i en Hosesokk. Da hviner det
av Vingeslag over ham, han løfter Bøssen og der
tumlet to Ryper i Bakken.
Folk eller Dyr maa ha støkkt dem tænkte han, og
vilde gaa for at se efter Resten. Da sang det av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
