Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 162 —
Grætne og sure trak de i sine svære Ulvepelser
og vabbet ut.
Ja, saa var vi færdige med Løsøre da, sa
Lensmanden — og saa faar vi gaa ned og se paa Ku
og Sau.
Men mange nølet nysgjerrige med usikre Smil
under Billedhuggerværket; haa var naa detta for
et Spetakkel? Var det en Engel?
Men Torgun hadde sprunget efter Frøken
Bøhmer, vilde forklare vidre om Frøydis; hun var paa
Graaten og blev staaende og plukke og tygge de
bittre Knupper av Bjørkeriset.
Aa jeg forstaar Dem Frue, jeg skal nok finde
paa noget, jeg har Appelsiner i Slædeskrinet.
Torgun mødte Taarene med Lommetørklæ og
prøvde at smile: det er saa ra^t med det,
Frydenlin, og hun Vesle er vokset op sammen. — Elza
Bøhmer trykket hendes Haand og løp nedover
mot Raamansætt.
Det bæljet og rautet ved Fjøset som om en hel
Buskap skulde slippes. En svær Kar strævet
omkring i Snøen med at fremvise Frydenlin i det
Frie; han holdt av alle Kræfter i Grimen, vilde
stagge den, aa nei Tak! Hun kastet og homset
med sit hvite Hode, skok sine store
messingknap-pede Horn, snøftet vildt, vilde løs og ind i Fjøset
igjen, til Brandkoll. Koen traakket op en vid
Cirkusplads medens Budene steg og Tilslaget faldt.
En sværnævet Mand med sin Kone kom til og
gosnakket, aa stakkars Kjyra mi da! og den rød-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
