Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 169 —
hun, denne Fremmede, hadde efterladt en Em av
Ungdom og Lykke, av at en sjelden og duftende
Blomst var baaret gjennem Rummet.
Var hun da egentlig pen?
Smilets muntre Sving, dets solglitrende Bris
som kruset saa villig hendes Mund — og hendes
unge Krop med de faste Linjer hadde saa mange
levende myldrende Smaating at fortælle om!
.....altformange tænkte Even og et svakt
Gjenskin av et sørgmodigt Smil graanede hen i
hans magre kummerfulde Ansigt.
Agnes Hoff gled mere og mere tilbake i Evens
Erindring. Fillers tænkte han sig at hun dernede
i Syden med sin store Formue og sine
Forbindelser med Kunstnerverdenen, maatte kunne styre
sin Skjæbne efter Ønske, eller saa omtrent.
Forleden da Aviserne meldte at Broderen var
utnævnt til Gesandt i Rom, kom han til at tænke
paa sin Veninde.
Men en senhøstes Dag, som han selv hentet sin
Post nede i Dalen, fik han et Brev fra
Telegrafkontoret i Christiania. P2t Telegram paa fransk,
datert. Beaulieu :
«Agnes doende, ønsker se Dem, Hoff.»
Samt en Anvisning fra ham paa 500 Francs.
Store Skaaddemasser væltet sig langs Fjellene,
en fin Regn faldt jevnt og kold, saa
Trosteflok-kene skrek og flyttede i Lierne, men enedes snart
om at sværme sydover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
