Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 171 —
Med korte Mellemrum brast Havets svære
Don-ninger mot Stranden; her og der bittesmaa
Lanternelys fra usynlige Skibe i det fjerne Mørke.
Aa, disse salte Bølgers sydende Lyd! En søt
Svaghed betog ham, han blev matt av Minderne
fra den Vinter i Fiskerlejet St. Jean. Der blinket
Fyret ved Cap Ferrat, der gled en Lystdamper
med en Række lysende Kahytsvinduer som speilte
sig dovent vuggende — Sjøen var stille.
Ja, dengang!
En tidlig Morgen gik de to ned Stentrappen fra
Villaens mørke Olivenhave, ut over de brune
Klipper. Horisonten var endnu en hidsig hvit
Fraade-kam efter Nattens Storm. Isgrønne Sjøer kom
stønnende, som brølte sig til Røyk og Skom, og
kom kokende ind i Revner og Grotter.
Vinden standset hende og jog hendes
silkeknit-rende graa Morgenkjole ind mellem hendes Knær
og støpte sig mot hendes Fang.
Det solbrune Ansigt smilte underfundig barnslig:
Du? Tror du ikke jeg vil holde mig ung og
fersk her — ogsaa naar du er reist ?
Jo! for kom og kjend her? Hun vendte Kinden
mot ham.
Javist smaker den salt, svarte han.
Og Agnes lo høit mot den blaa Himmel.
Endelig Beaulieu. En Arbeider ved Stationen
tok sin Lykt og fulgte Even til «Villa Tasso» for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
