Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 206 —
17 maa engang imellem være snille mot os selv.
Det han især hadde stræbt efter i disse Arbeider
var Ømhet—i Motiver, Linjer og Farver:
Høisan-gen om Kvinden.
Men hadde du nu ikke gjort dette, ikke hint,
ja da saa! kunde du følt dig, kanske litt lykkelig.
Levet regelmæssig som de pene velstelte
Forretningsmænd som gaar i Rute hver Morgen nedover
Slotsbakken til sin trygge Havneplads, Kontoret.
Mot Sædvane kom paa denne Tid et svært
Snøfall saa det gik seigt opover de syv Mil til Juvdal.
Det var mørkt da Hestene stod ved Hagaledet
og pustet.
Veien var nys maaket og Snøen laa høi paa
begge Sider.
Det var saa velgjort, at Even skjønte det var
Torgun. —
En Lysning vavret om oppi de tungt belæssede
Graner —
Jo, der kom Frøydis og Svein med Lykten. Lit
fremmede og forventningsfulde lot de sig løfte op
paa Slæden av sin Far. Uten at smile saa de op
under sine røde Nisseluver.
Og Mor da?
Jo tak — bare bra!
Et godt Mote, sa Ola, Julenissen tar ikke slik
mot alle!
Der kom Torgun ogsaa; det lyste stort fra den
aapne Atelierdør.
Saa faar du være velkommen att da!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
