Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 208 —
Han fik Sovemidler — men de gjorde ham mere
nervøs.
Under alt dette lykkedes det ham at være
venlig og spøkefuld — hans Arbeide gik ogsaa uhindret
som om intet var.
Men nu hendte det han længe hadde forutset
en Gang maatte komme:
En Nat ved Nytaarstider vendte han tilbake fra
et Gjestebud i Nordbygden og fik kjøre med en
Ven til han maatte stige av og ta op Bakkerne
til Braatan.
Veien var tilføjket med løs dyp Snø, han aapnet
Pelsen og vabbet paa alt han orket, for det led
over Midnat og de sat oppe og ængstet sig hjemme.
Nei, han fik da ta en Pust og han la sig
bakover —
Saa godt hadde han aldrig ligget før! Og med
den stille skjønne Hvælving over. Stjernerne var
store, saa det maatte være svært koldt, men i
Pelsen kjendte han det ikke.
Aa! om han slåp at reise sig, om han kunde
sovne bort — for altid.
Nei han var nok ikke færdig og han satte sig op.
Der hørtes Torguns Rop og to Skikkelser med
Lykt kom langsomt strævende ned mot ham.
Aa, er du der! vi turde ikke andet end gaa
imøte — saa sent og ingen Vei.
Tak, sa Even, jeg hvilte bare paa litt her; men
mere blev ikke talt om det.
Næste Dag stod Even i Atelieret med Paletten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
