Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 227 —
endelig søvnig — han hørte saavidt det raslet mot
Gulvet —
Da slukket Even Lampen.
*
...........Lysthuset var mørkt av fro
digt Vinløv. Landskapet i Døraapningen var
mættet av varm Dunst og den lange Række
Popler langs Borgdammen fik sin graa Farve av den.
Bakenfor laa Markerne, Sletterne med smaa
Holmer av Bondegaarde, men rundt om i det
Fjerne antes Landet — hans Fædres,
Normannernes umaadelige Land — som en giddrende
Havrand under den sommermættede tunge
Himmel. Hans Sind og hans Blod var saa stille,
enda det var hende, Victorine, som sat derinde.
De talte saa dæmpet om noget, nei kanske de
slet ikke brukte Ord, men han hørte Ordene, men
gad ikke forstaa — aa det maatte jo 1 id til, for
det var saa længe siden, alting var før, men da
hadde han været til her — ved Voiliéres.
Eller det var dette Møte og Varmedunstens
blodfulde Træthet eller Træghet som gjorde ham
saa matt —
— Om han ikke vilde gaa med hende op i
Taarnværelset — Borgens Taarn, det var nu saa
længe siden.
Jo hun var alene, den anden kom hjem, nei
først om en go Stund.
Da han intet kunde erindre siden den forfærdlige
og siste Dagen i Dieppendalle, hadde han elv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 23:18:36 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/evenshjem/0229.html
