229 (Evens Hjemkomst)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 229 —

Mens han hadde baade Lillegut og Frøydis.

Men hun løftet et tungt Gobelin tilside, og med
en egen yndig Hovedbevægelse, han kjendte saa
vel, bad ham komme.

Og de gik ind i Festsalen.

Aa — hvor De har forandret meget — siden —

Ja, og meget har forandret sig. Men nu rider
han over den buede Bro, nu kommer han.

Men Even blev sittende, han kjendte sig
mægtig og tryg av tung Likegyldighet: Han kommer,
ja, ja la ham komme.

Victorine og Even var paa Reise, sat i en Hall
under Palmer, kanske i en Vinterhave i et
Palats-Hotel.

Saa gaar vi op da, sa hun, for det er alt sent.

Men vi da som glemte at si ifra! og han
græmmet sig for han forsømte at be om Værelse, nei
at han kunde være saa dom.

Aa, vi tar ett simpelthen, sir hun likesom saa
kjæk og uvørn.

Han følte en tung Mathet over sig da de
lydløst gik indover Værelsets dyptlaadne Tæppe.

I Rammen av det høie Speilglasvindu, under
Nattens graablonde Ro, laa Normandiet som en
utydlig bølgende Blomstereng. Indover og til alle
Sider. Der var mest Margueritter; men de mindste,

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 23:18:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/evenshjem/0231.html

		Evens Hjemkomst / 229 (1916) Author: Christian Skredsvig Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|