Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 236 —
Nei, ikke rigtig den heller, men i denne grønne
Ruten ser jeg min Fars Portræt, sa Even
langsomt.
Det si’s du ligner paa Bedstefar Stranna; men
ingen tar dig for mere end de Fyrretyve; han blev
* jo fire og sytti —
Torgun, nei nu maa du snu!
Aa bare gjennem Léet!
Saa klemte hun ham godt indtil sig.
Det er latterligt, men jeg er saa gla idag,
alting spaar det vil gaa mig godt derinde i
Byen.
Ja gaa dig godt? haa ja lel!
En rusten Lystregaffel stod mot Væggen, hun
lo og nappet den til sig, hugg den i Marken:
Jeg saa en diger Ørretlurk borti Oset ista, den
tjuvefisker jeg, jeg gatt ingenting for du kunde
bare skræmt den bort for mig. Du vil helst alt
skal leve du!
Ja, saa dom er jeg, men Torgun, du er da vel
ikke bjønneræd -— nerigjennem Lierne — alene?
Du er go! men det høgger søpaa her, sikkert
Juvdølinger, vær aldrig rædd for mig; men pass
bare godt paa dig — inde i denne stygge Byen,
med Automobiler og — enda flere Biler!
Pjolter mener hun, men sir ingenting, tænkte
Even og følte en stærk Taknemlighet for at
hun ikke sa det —. Hun skulde bare ha en bitte
liten Anelse om hvor liten Fare der i den
Retning truet ham nu — siden dengang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
