Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
ser Kirken ut netop saan som det er blit paa-
staatt av dens egen tradition at den er. Det er
netop naar gutten er kommet saa langt bort saa
han kan opdage kjæmpen, at han ser, det er vir-
kelig en kjæmpe. Det er netop naar vi har faatt
den kristne Kirke paa tilstrækkelig avstand —
naar vi ser den mot en fjern horisonts klarhet og
rolige linjer — at vi omsider ser, den er virke-
lig Kristi Kirke. Kort sagt: I samme øieblik
som vi for alvor prøver at danne os en upartisk
mening om Kirken kommer vi til at begripe, hvor-
for folk tar parti for den. Men denne sisste paa-
stand trænger en alvorligere forklaring, og derfor
skal jeg nu ta mig for at forklare den.
Med det samme jeg hadde faat det klart for
mig, hvor solid den virker, denne guddommelige
historie som er enestaaende og ikke ligner nogen
anden historie, slog det mig, at akkurat det samme
præg av noget enestaaende og likevel solid har
menneskeslegtens historie som gaar forut for den
— for menneskehetens historie har ogsaa en rot,
som er guddommelig. Jeg mener, at akkurat som
Kirken synes at bli endda mere merkelig, hvis
vi paa en ærlig og redelig maate sammenligner
den med hele menneskeslegtens religionshistorie
forøvrig, saan synes menneskeslegten selv at bli
merkeligere, hvis vi sammenligner den med alt
andet levende i naturen. Og jeg har lagt merke
til at moderne historieskrivere for det meste er
blit drevet til noget som i høi grad ligner ord-
kløveri, først for at mildne den skarpe overgang
fra dyr til mennesker og dernæst for at mildne
den braa overgang fra hedninger til kristne. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
