Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
tyvende aarhundrede beviser ikke at de første
mennesker blev styrt despotisk. Det ikke saa
meget som tyder paa noget slikt, det begynder
ikke engang at tyde paa noget slikt. Hvis der
eksisterer en kjendsgjerning som vi virkelig kan be-
vise ut fra historien — den historie som vi vir-
kelig kjender — saa er det at despoti kan være
en videreutvikling, ofte en sen videreutvikling, og
ofte enden paa et samfund som engang har været
i høi grad demokratisk. Et despoti kan næsten
defineres som et træt demokrati. Samfundet blir
træt, borgerne blir mindre villige til at præstere
det uavlatelige vagthold som med rette er blit
kaldt prisen for friheten, og de foretrækker at
bevæbne bare en enkelt skildvagt som skal vaake
over byen mens de sover. Det er ogsaa sandt
at sommetider hadde borgerne bruk for ham for
at faa gjennemført med vaabenmagt en pludselig
reform, og det er likeledes sandt at ofte benyttet
han sig av en situation hvor han var den be-
væbnede sterke mand og opkastet sig til en saan
tyran som mange av østens sultaner har været.
Men jeg skjønner ikke hvorfor sultanen skal være
dukket op i historien længe før saa mange andre
menneskelige typer. Tvertimot, den bevæbnede
sterke mand maa aapenbart stole paa sin over-
legne bevæbning, og den slags bevæbning følger
av en mere komplicert civilisation. En mand kan
dræpe hundrede mand med et maskingevær, det
er tydeligvis mindre sandsynlig at han har kunnet
gjøre det med en flinteflække. Og hvad angaar
den evindelige regglen om den sterkeste mand som
hersker ved vold og frygt saa er den simpelthen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
