Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
som noget vi kan naa ad den vei. Herodot er
et medmenneske; en kineser i sportsdragt som
sitter overfor os paa en restaurant i London vir-
ker ikke menneskelig paa os akkurat paa den
maaten. Vi synes at vi vet akkurat hvordan Da-
vid og Esaias følte; vi har aldrig følelsen av at
vi vet akkurat paa samme maaten hvordan Li
Hung Chang følte. Selve de synder som rev He-
lena og Bathseba med sig er blit enslags ord-
sprog som uttrykker intim menneskelig svakhet
og tragedie og syndsforlatelse. Ved selve kine-
sernes dyder er der noget som skræmmer 08.
Det er den forskjel som det gjør, enten en sam-
menhængende historisk tradition som arven fra
det gamle Egypten til vor egen tid er blit be-
vart eller ødelagt. Men naar vi spør, hvad er
det da for en verden som vi er arvinger til, og
hvorfor synes netop disse steder og folk at være
en del av den, saa kommer vi til det faktum som
er centrum i vor kultur.
Dette centrum var Middelhavet. Det var ikke
saa meget et hav som en verden. Men det var
en verden som lignet et hav, for mere og mere
blev Middelhavet det sted hvor kulturer som ind-
byrdes var ulike og fremmede for hverandre møt-
tes lik strømme og randt sammen. Baade Nilen
og Tiberen falder ut i Middelhavet; saan bidrog
baade egypter og etrusker til middelhavscivilisa-
tionen. Glansen fra det store indlandshav lyste
langt indover landene og den nye enhet blev for-
nemmet av araberne som levet ensomme langt
ute i ørkenen og av gallerne bak fjeldgaren i
nord. Den gradvise opbygning av en fælleskultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
