Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
har faldt kan huske faldet, selv om han ikke
husker faldhøiden. Bakom al hedensk følelse lie-
ger bevisstheten om et saant plagende hukom-
melsestap eller bevisstheten om et tomrum. Der
er noget saant som en evne til momentant at
huske at vi glemmer noget. Og de mest uvi-
tende mennesker i menneskeheten vet av selve
jordens utseende, at de har glemt himmelen. Men
det blir ved at være like sandt, at selv disse
mennesker hadde øieblikke, som de øieblikke da
man husker sin barndom, da de hørte sig selv
tale et enfoldigere sprog; der kom øieblikke da
romeren som i den netop citerte linjen av Vergil
med et sverdhugg banet sig vei ut av mytholo-
giens krat; den brogede mobb av guder og gud-
inder sank pludselig under synsranden og Him-
melfaderen var alene i himmelen.
Det sisste eksempel er særlig vigtig fordi det
viser vei til det næste skridt i processen. Et
hvitt lys som av en fordums morgen dvæler endda
over Jupiters og Pans og den ældre Apollons
skikkelser, og som allerede nævnt kan det være
at de hver for sig engang har været en guddom
saa ensom som Jehova eller Allah. De mistet
dette ensomme verdensherredømme ved en pro-
cess som det her blir nødvendig at omtale — en
sammensmeltningsprocess som meget ligner den
som senere kom til at bli kaldt synkretisme. Hele
den hedenske verden gav sig til at bygge et
pantheon. De gav flere og flere guder adgang, ikke
bare grækernes guder men ogsaa barbarernes, ikke
bare guder fra Europa men ogsaa fra Asien og
Afrika. Jo flere som kom til, jo lystigere blev
—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
