Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
tydelig, at jeg ikke mangler sympati med al den
sundhet i hedningeverdenen som skapte dens vid-
underlige eventyr og fantasifulde religiøse fortæl-
linger. Men jeg haaber ogsaa at kunne klargjøre,
hvordan disse i længden nødvendigvis maatte vise
sig utilstrækkelige, og verden vilde ha været for-
tapt, hvis den ikke hadde kunnet vende tilbake til
den store og oprindelige enkelhet som erkjender et
eneste ophav til alting. At vi fremdeles eier no-
get av denne oprindelige enkelhet, at digtere og
tænkere endda i en viss forstand kan si en uni-
versel bøn, at vi lever i en vid og klar verden
under en himmel som faderlig hvælver sig over
alle jordens folkeslag, at visdom og menneske-
kjærlighet er blit en selvfølgelig del av alle tæn-
kende menneskers religion — alt det skylder vi
i sandhet, næst himmelen, et hemmelighetsfuldt
og urolig nomadefolk. Det var det som skjæn-
ket menneskeheten den høieste og klareste vel-
signelse, en nidkjær Gud.
Den hedenske verden kunde ikke faa del i
eller adgang til denne makeløse eiendom, fordi
den ogsaa var et nidkjært folks eiendom. Jøderne
var ikke likt, dels paa grund av denne deres
sneversynthet som allerede den romerske verden
hadde opdaget, dels kanske fordi de allerede den-
gang hadde faat for vane bare at la ting passere
gjennem sine hænder som varer i byttehandel,
istedetfor at frembringe noget med sine egne
hænder. Dels kom det ogsaa av at polytheismen
allerede var blit en urskog som den enslige mo-
notheisme kunde forsvinde i, men det er merke-
lig at se, hvor fuldstændig bortgjemt den i virke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
