Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
sind saa blir ogsaa alle socialøkonomer endevendt.
Sæt at en mand v:2 dø — professoren 1 social-
økonomi blir temmelig plagsom med sine grundige
forklaringer om hvad han maa ha for at leve. Og
alle de nyorienteringer og avgjørelser som gjør
vor menneskelige fortid til en historie har denne
samme egenskap, at de bøier den økonomiske
histories forløp i en ny retning. Likesom social-
økonomen kan spare sig at regne ut den frem-
tidige løn for en selvmorder kan han ogsaa faa
slippe at sikkre en martyr alderdomspension. Og
likesom han ikke behøver at være bekymret for
martyrens fremtid behøver han ikke at sørge for
en munks familie. Hans planer blir modificert i
mindre og skiftende grader, hvis en mand blir
soldat og dør for sit land, eller hvis en mand
er bonde og har en besynderlig forkjærlighet for
sin egen jord, hvis en mand mere eller mindre
lar sig paavirke av en hvilkensomhelst religion
som forbyr ham at gjøre dit og tillater ham at
gjøre dat. Men alt dette fører tilbake ikke til øko-
nomiske beregninger av leveomkostninger men til
et elementært syn paa livet. Det fører alt sam-
men tilbake til det som en mand dypest føler
naar han ser ut av de underlige vinduer som vi
kalder for øine paa den underlige utsigt som vi
kalder for verden.
Ikke noget fornuftig menneske kan ønske at
sætte flere lange ord ind i verden. Men det maa
være tilladt at si at vi trænger noget nyt som
man kunde kalde for psykologisk historie. Jeg
mener, som synsmaate maa man gaa ut fra det
som tingene betød i en mands, særlig menigmands,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
