Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
hvad der saa ellers kan ha været sandt, saa er
det ikke sandt at konflikten er blit anderledes
med tiden. Hvad der saa ellers er sandt, saa er
det absolut ikke sandt at Jesus fra Nazareth hadde
nogen idéer som passet for hans tid, men de pas-
ser ikke længer i vor tid. Akkurat hvor godt de
passet for hans egen tid gir kanske slutten paa
hans historie et vink om.
Man kunde uttrykke den samme sandhet paa
en anden maate og si, at hvis man vil opfatte
fortællingen som blot og bart menneskelig og hi-
- storisk, saa blir det aldeles forbausende hvor litet
det er i Kristi egne citerte ord som binder ham
til hans tid. Jeg mener ikke de enkelte yttre for-
mer som var eiendommelige for tiden og som selv
en tidsalders egne mennesker vet er foranderlige.
Jeg mener en tidsalders fundamentale forutsætnin-
ger som selv de viseste mænd gjerne har en dun-
kel forestilling om, at de maa være evigvarende.
Aristoteles for eksempel var kanske den viseste
mand og den mest vidtfavnende aand som har
levet. Han bygget helt og holdent paa grund-
begreper, som i det store og hele har vist sig at
være rationelle og uantastelige, uanset alle sociale
og historiske omskiftelser. Men han levet i en
verden hvor folk syntes, det var like saa naturlig
at ha slaver som at ha barn. Og derfor tillot han
sig for ramme alvor at anerkjende en forskjel mel-
lem slaver og frie mennesker. Kristus like fuldt
som Aristoteles levet i en verden hvor slaveri
blev forutsat som noget selvfølgelig. Han for-
dømte ikke uttrykkelig slaveri. Han satte igang
en bevægelse som kunde eksistere i en verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
