Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
blandt alt det som bare drev med strømmen av
saakaldt fremskridt og frisind var der nok av
demagoger og sofister, som slog drabelig om sig
med bevægelser der i virkeligheten var like liv-
løse som en død hunds fægtende lemmer ute i
strømhvirvlerne, og mere end en livsanskuelse som
virkelig lignet svært meget en papirbaat — av
dem som det er saa let at brette om til en pa-
pirhat. Men selv de virkelig levende, ja selv de
livgivende ting som drev med hin strøm, beviste
ikke at de var levende eller livgivende ved at de
drev med strømmen. Det var denne anden magt
som utvilsomt og paa en uforklarlig maate var
levende, den hemmelighetsfulde og umaalelige
energi som snudde strømmen. Menneskene følte
at det lignet et stort sjøuhyres bevægelser, selv
om folk gik ut fra at det maatte være et for-
historisk uhyre. Det var likevel en unaturlig og
utidsmæssig og i nogens øine en komisk opstan-
delse, omtrent som om sjøormen var dukket op
av en av dammene i slotsparken. I kommentarerne
til denne forteelse var der et element av flaaset-
het, og netop det bør vi ikke overse, fordi det er
et utvetydig vidnesbyrd om hvor uventet en slik
renæssance kom. Samtiden følte ærlig og redelig,
at historiske ritualer hadde noget av det samme
utrolige præg som forhistoriske dyr. Mitraer og
tiaraer mindet om horn og ryggkammer paa ur-
tidens kjempeøgler, og at appellere til oldkirken
det var omtrent som at klæ sig ut som sten-
aldersmand.
Verden vet endda ikke rigtig hvad den skal
tro om denne bevægelse, især fordi den endda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
