Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg elsker, jeg elsker, jeg elsker dig, Arendse! Hvert
Skridt, hver Vending fortolkte mit flammende Hierte.
Min ømtfølende Pige kunde ikke andet end forstaae mig.
Hendes Kinder farvede sig rødere, hendes Bryst af Snee
hævede sig hurtigere, naar hun talte med mig. Og hun
talte gierne med mig. I det mindste troede mit lyksalige
Hierte alt dette. Elskte hun mig da? Tusinde Gange
var jeg paa Veie at bryde mit Løfte, og at tilstaae for
hendes Fødder den Forvovenhed, jeg havde, at elske
hende, og at trygle en Dom til Liv eller Død af hendes
Læber. Men tusinde Gange blev jeg hindret deri ved
min sande Ærbødighed for hende, ved Følelsen af min
egen Uværdighed, som forøgedes daglig, jo meer jeg havde
Leilighed at sammenligne mig med min Arendse, og
ved en uovervindelig Frygt for et Afslag, som jeg ikke
troede at kunne overleve. Jeg var desuden kun femten
Aar, og hun var kun et halvt Aar ældre end jeg. Det
haster følgelig ikke saa stort, sagde jeg. Med eet, som
et Lynild, foer den martrende Frygt i mit Hierte. Jeg
fandt, at et Fruentimmer paa femten Aar er ældre end
et Mandfolk paa tyve. Jeg fandt, at min Arendse var
giftefærdig, at hendes Ja og Nei beroede meget paa
Forældre, som hun elskte, og som vist vilde see meer
paa det som de holdt for hendes Vel, end paa al min
Kiærlighed. Paa den anden Side var jeg, endskiønt imod
min Villie, bestemt til at blive Præst. Jeg kunde først
blive det, naar jeg var fem og tyve Aar, og jeg var kun
femten. Hvilken Evighed! hvorledes turde jeg haabe,
at hun kunde eller engang vilde vente saa længe efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
