Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bort, fra den sidste af alle dem, jeg hidindtil havde kiendt
og elsket i Verden, fra alt Haab om Hielp eller
Understøttelse, som var grundet paa andet end paa Gud og
mit eget alt for modige Hierte. Som Tovene springe,
naar Skibet løber af Stabelen, saaledes brast nu enhver
af de Forbindelser, som jeg hidindtil havde havt, med mit
Fædreneland, mine Forældre, mine Venner; og jeg foer
brusende ud i Verdens vilde Ocean. Alt det, jeg søgte,
var mig saa vildfremmed, som alt hvad jeg saae. Jeg
eiede ikke en eneste Skilling i min Lomme; og min hele
Kigdom bestod i et Brev med et stort Segl for, en1 lille
Lomme-Pistol, og de forslidte Klæder, jeg havde paa
Kroppen. Man skulde formode, at disse Betragtninger
havde opvakt Tungsindighed, Kummer, Frygt, og selv
Fortrydelse hos mig, og man vil desto meer undre sig,
naar jeg bevidner, at de just opvakte det Modsatte af
alt dette i min Siæl». Han havde, som før sagt, »noget
Don Quixotisk« i sin Characteer; virkelig var ogsaa det
Eneste, han nu følte Savn af, »en tro Sancho Pansa,
som han kunde have meddeelt sine Følelser og sine
Hensigter«.
Ved ethvert af de mange Toldsteder ved Elben gik
Skipperen iland og bad ham følge med; men da han ikke
udtrykkelig indbød ham til Frokost eller Middagsmaaltid,
saa undskyldte Ewald sig med Hovedpine: det var ham
lettere at faste, end at tilstaae, at han ingen Penge
havde, eller at gaae i Værtshuus uden at begjære Noget.
Nu var Skipperen igjen iland; det var Eftermiddag; Ewald
sad i Kahytten og saae dybsindig op imod Himmelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
