Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Himmel! hvor mange fiendtlige Krigskasser, hvor
mange Stæder plyndrede jeg ikke ud, i min sværmende
Indbildningskraft, for at hielpe alle dem, som jeg kiendte
nødlidende. Hvor mange glade Ansigter, hvor mange
Lykkelige giorde jeg ikke, hvor mange Pleiehuse og
Hospitaler rettede jeg ikke op, hvor mange Familier bragte
jeg ikke paa Fode paa Østerrigernes Bekostning! Men
man vil sige, at jeg paa den Maade giorde lige saa meget
Ont som Got. Jeg giorde det ikke. Eet var det, at
jeg baade holdt det for en Soldats Pligt at giøre Fienden
al Afbræk, følgelig at plyndre ham, hvor og naar han
kunde; og jeg var overbeviist om, at min Forskaanelse i
den Fald kun lidet eller intet vilde nytte ham, da der
dog var Tusinde og Tusinde, som vilde giøre det, jeg lod
være. Et andet var det, at min flygtige Indbildningskraft
underveis i visse Maader oprettede al den Skade, den
giorde. Jeg bevarede med Livsfare Jomfruer fra at blive
voldtagne, og Værgeløse fra at blive dræbte. Jeg
slukkede Ildebrande, jeg tog en Deels Eiendomme under min
Beskyttelse, og jeg gav en Deel Nødlidende, Fortvivlede
eller kun Grædende alt det igien, som jeg og andre
havde frataget dem; og hvorledes jeg bar mig ad, beholdt
jeg dog, jeg veed ikke selv hvorledes, altid nok tilovers,
til at besørge alle mine øvrige Indretninger. Det var en
Velsignelse, som min Tænkemaade fortiente. Jeg
imidlertid, jeg som sad ved min Høi og giorde nogle Tusinde
lykkelige, jeg vidste, eller egentligere jeg formodede kun
et eneste Menneske paa hele Jorden, der havde nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
