Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. EWALD SOM UNG DIGTER.
I denne Sindsforfatning skrev Ewald sin første frie
Digtning, »Lykkens Tempel«, ikke for at skrive noget
skjønt og priisværdigt Stykke, men blot for at sige sig
selv sine egne Tanker. »Lykkens Tempel« er efter Titel
og Indklædning »en Drøm«, efter Indhold ligesom et
Modstykke til hans Ungdoms Drømme. Han saae sig i
Nøi-somheds Bolig, i Selskab med Arete og Eusebia: Dyd
og Fromhed. Paa et Bjerg langt borte laae den evige
Lyksaligheds Tempel, skjult af lyse Skyer; men i Dalen
nedenfor glimrede hiint Lykkens Tempel, med en Glands,
han tilsidst ikke længer kunde modstaae. Arete lovede
selv at føre ham derhen, og skjøndt han paa Veien af
og til tabte sin himmelske Ledsagerinde af Sigte og gav
sig i Ledtog snart med een, snart med en anden Hob,
som, lænkebunden af denne eller hiin Lidenskab, ilede
til samme Maal, stod han snart udenfor Templet med de
hundrede Porte. Disse vare meget forskjellige indbyrdes:
en Guldport for Aagerkarle, en Lem for Krybere, en høi
Port, men med Tværbjælker til at løbe Panden imod, for
Erobrere, andre Porte for Skribenter, for Spillere — de
fleste kom her hovedkulds tilbage —, for Skinhellige, for
flittige Arbeidere, — dog denne Port til Lykken var
for-detmeste lukket. De, der ikke slap ind eller som bleve
stødte ud igjen, havde Valget imellem »Lykkens Lazaret«,
nedenfor i et Morads, eller den tarvelige »Nøisomhedens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
