Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilføier Ewald, »beskeden nok til at troe ham paa hans
Ord; og dette, tænker jeg, er et Beviis meer, at jeg
dengang ikke endnu var Digter«.
Endelig kom der en Leilighed, som kunde tage hans
Digtergaver i Beslag. Det var i Februar 1766; Frederik
den Femte var død »og Danmark i Taarer«. Nogle
Studenter bleve tilsagte at indgive Prøver af de Cantater,
som i Slotskirken, Roeskilde Domkirke og Universitetet
skulde opføres ved hans Jordefærd. Dette havde Ewalds
Moder erfaret, og hun overtalede, hun »tvang« ham til
at forsøge sit Held med de Andre. Han skrev da, saa
godt han kunde, en Arie, et Chor og et Recitativ, og
til sin egen største Forundring fik han Fortrinet.
Capel-mester Scheibe, der havde havt Valget imellem de
indsendte Prøver, — den Samme, hvis »lærerige Omgang og
kiærlige Underviisning« vor Digter vil tilskrive, hvad der
overhoved i hans Værker kan »fortiene Bifald i Hensigt
til det Musikalske«, — satte Musik til disse Ewalds første
Sangdigte. Det er Cantaten for Slotskirken, udført før
og efter Parentationerne den 18de Marts, som ender i
Klagesangen, med det sidste Farvel:
»Hold, Taare, op at trille,
Og du, vor Cithar, stille!
Nu bæres Kongen bort
Til Graven.
Nu bæres Kongen bort til Graven«.
»Det var vist dengang«, siger Ewald, »mine egne
varme Følelser og ikke Konsten, der hialp mig til denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
