Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altfor ophøiet til at tjene som Tolk for reent personlige
Stemninger. Det er, som ovenfor antydet, kun en sjælden
Gang, han som Digter taler i sit eget Navn og ligefrem
giver Bidrag til sine Selvbekjendelser. Saaledes i tidligere
Aar i Digtet »Da jeg var syg« (1771):
»Velkommen Gift, som raser i mit Bryst!
Velkommen Harm, som reent fordrev min Lyst!
Og Mangel, du som togst min sidste Ven,
Velkommen! thi du gavst mig Mig igien«.
Saaledes i »Natte-Tanker« (fra Slutn. af 1772, ikke
udgivet), om Fred i de søvnløse Nætter, mens Hundenes
Tuden varsler Lig og Ulykke:
»Naar Uglen skriger om Fortræd,
Og Dødens lodne Spaamænd tude:
Da kommer Haabet til min Pude,
Og Livet til mit Hvilested«.
Selv disse smerterige Ord vare ikke længer Udtryk for
de Følelser, som nu opfyldte ham. Men af de faa Digte,
han har skrevet i Søbækshuus, er der eet, der udtrykker
dem; det er den før nævnte Fabel: »Æselet og Bonden«
(Marts 1777), hvis Slutningsord ere som talte ud af hans
egen Erfaring:
»Tyranner er kun svage,
Og* kan, endskiønt de vil,
Ei skabe større Plage,
End vi har Kræfter til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
