Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da raørknes Solene, naar Siælen sank i dig,
Og følte Skaberen, og at den var ham liig!
ADAMS OG EVAS LOVSANG.
(Af „Adam og Eva“, udg. 1769.)
Eva.
Tid kan blotte Floders Grunde,
Havets Svælg kan øses ud;
Men ei Evigheder kunde
Tømme dig, algode Gud!
Stierner taltes, men dit Alt,
Godhed, bliver aldrig talt!
Adam.
Solen hielper spæde Poder
Med en Faders Omhu frem.
Eva.
Jorden, Blomsters ømme Moder,
Deler Liv og Kraft med dem.
Begge.
Men Guds Godhed og hans Ord
Skabte Blomster, Sol og Jord.
Adam.
Da mit Intet blev, og tænkte,
Var jeg henrykt ved mit Bliv;
Men den Gud, som Livet skienkte,
Gav mig og et saligt Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
