Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
See, var det ei til Saar at evig Orden
Bestemte Dødeliges Bryst?
Den Kloge læger dem, men kun den Svage
Opirrer dem til Smerte ved sin Klage.
Afvende, svække Taarer Almagts Torden?
Tilbagekalde Suk forsvundet Lyst?
Selv denne Kulde, denne lis, som sniger
Her op til Hiertet med mit Blod,
Den hærder mig. At Solen rødmer, graaner,
At Jorden vakler, flyer, at Livet daaner,
Det smerter ei; og dette Suk, som stiger
Dybt af mit Bryst, er Vidne til mit Mod.
Død! Arnsbach død! Dag, som saa taus frembryder,
Du har ei fundet ham igien!
Tom er du, Dag! — O du som var min Glæde,
Hvor er du? — Ak, men tie, du Drift at græde!
Men siger mig, o I hvis Taare flyder,
Er han da død, og har jeg tabt min Ven?
Saa at det ædelste, det beste Hierte
Slaaer ikke, evig ikke meer?
Og Dyd skal aldrig, Gienskin af den Høie
Skal aldrig straale fra det brustne Øie?
Hvad vil du, Taare? tie, du Tolk af Smerte!
Kan Suk besiæle Mennesket af Leer?
Ak kunde Graad, og blodig Graad oplive
Min Arnsbach, Asken af min Lyst!
Men nei! den Død, som intet kan forsone,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
