Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FADEREN.
71
ser jeg, at Du løj nys, da Du paa Forhaand gav mig
din Tilgivelse.
Ritmesteren (rejser sig).
Laura, frels mig og min Forstand. Du forstaar jo
ikke, hvad jeg siger. Hvis Barnet ikke er mit, saa har
jeg ingen Rettigheder over det og vil ingen have, og det
er jo kun det, Du vil. Ikke sandt ? Eller maaske der
er endnu mere, Du vil? Du vil have Magten over
Barnet og beholde mig som Forsørger?
Laura.
Magten? Ja. Hvad andet har hele denne Kamp
paa Liv og Død drejet sig om?
Ritmesteren.
For mig, som ikke tror paa et kommende Liv, var
Barnet mit Liv efter dette. Det var min Evighedstanke,
og maaske den eneste, som har nogen Rimelighed i
Virkeligheden. Tager Du den bort, saa er mit Liv
klippet over.
Laura.
Hvorfor skiltes vi ikke, mens det var Tid?
Ritm esteren.
Fordi Barnet bandt os; men Baandet blev en Lænke.
Og hvordan blev det det? Hvordan? Jeg har aldrig
tænkt over denne Ting, men nu stiger Erindringen frem,
anklagende, dømmende maaske. Vi havde været gift i
to Aar og havde ingen Børn, Du véd bedst hvorfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
