Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FADEREN.
99
skulde klædes paa og ikke vilde. Saa maatte jeg
lokke for ham og sige, at han skulde faa eu
Gulddragt og blive klædt som en Prins. Og saa tng jeg
det lille Livstykke, som kun var strikket af grønt
Uldgarn, og saa holdt jeg det frem for hans Bryst og sagde:
Put nu begge Armene i, og saa sagde jeg: sid nu pænt
stille, mens jeg knapper det paa Ryggen ! (Hun bar faaet
Trøjen paa ham.) Og saa sagde jeg: rejs sig nu og gaa
pænt ud paa Gulvet, at jeg kan se, hvordan det sidder . . .
(Hun leder ham lien til Sofaen.) Og Saa sagde jeg: Nu skal
han gaa hen og lægge sig.
Ritmesteren.
Hvad sagde Du? Skulde han gaa hen og lægge
sig, naar han var klædt paa! — Forbandede Kvinde!
Hvad har Du gjort ved mig! (Søger at frigøre nig). Aa, Du
Satans Kvinde! Hvem skulde tro, at Du havde
saa-megen Forstand! (Lægger >ig paa Sofaen.) Fanget, bundet,
overlistet, og ikke engang faa Lov til at dø!
Ammen.
Tilgiv mig, Hr. Adolf, tilgiv mig, men jeg vilde
forhindre ham i at dræbe Barnet!
Ritmesteren.
Hvorfor lod Du mig ikke dræbe Barnet? Livet er
jo et Helvede og Døden et Himmerige, og Himlen hører
Børnene til!
Amme n.
Hvad véd han om det, som kommer efter Døden?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
