Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 LEO TOLSTOY
»Var du længe paa den Station?« spurgte Iljin.
»Næsten 24 Timer. Jeg skal ikke glemme det forbandede
Hul; men for Resten tror jeg heller ikke, at Stationsforvalteren
glemmer mig saa let.«
»Hvordan det da?«
»Jo, du skal vide, lige som jeg kommer, viser han mig sit
Slyngelansigt og erklærer, at han ingen Heste har. Men naar
jeg faar den Besked, bruger jeg altid at beholde min Pels
påa og at gaa ind i Forvalterens Værelse — i hans eget, for-
staar du, og ikke i Venteværelset — og der aabner jeg saa
alle Vinduer og Døre, akkurat som om jeg var ved at kvæles
af Varme. Saadan bar jeg mig ogsaa ad her, skønt det frøs
en Snes Grader. Forvalteren vilde gøre Vrøvl, men jeg. slog
ham med knyttet Næve lige i Ansigtet. Saa var der en gam-
mel Kælling og nogle Fruentimmer og Børn, der begyndte at
skrige, og de tog deres Krukker og Potter og vilde til at smøre
Haser, Men jeg spærrede dem Vejen og sagde til Forvalteren :
Skaf mig Heste, saa gaar jeg straks. Gør du det ikke, slipper
ingen af jer ud, og saa kan I fryse ihjel alle sammen.«
»Ja Metoden er god nok,« sagde den trivelige Godsejer
med en fed Latter, »Det er paa den Maade, man fryser
Kakkelakker ud.«
>»Men jeg var saa dum et Øjeblik at vende Ryggen til, og
det benyttede Forvalteren og alle hans Fruentimmer sig af
til at smøre Haser. Kun den gamle Kælling lykkedes det
ikke at echappere; jeg beholdt hende som Gidsel, og hun laa
hele Tiden og nøs oven paa Ovnen og bad til Gud. Saa kom
Forvalteren tilbage. Han underhandlede med mig paa Af-
stand og søgte at overtale mig til at slippe den gamle ud;
men jeg pudsede Blicher paa ham — han gaar saa udmærket
paa Forvaltere. Men tror du alligevel, Slubberten vilde rykke
ud med Heste før næste Morgen? Saa var det, denne elendige
Infanterist kom kørende. Jeg gik ind med ham i det andet
Værelse, og der spillede vi. Har De set Blicher? Bliicher her!«
Bliicher kom løbende hen til Bordet, og Herrerne gav sig.
pligtskyldigst til at klappe den og kæle for den, skønt deres
Tanker var helt andre Steder henne.
»Men hvorfor spiller De ikke? Lad dem dog ikke forstyrre
af mig!« sagde Turbin. »Det morer mig at sidde og snakke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
