Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 LEO TOLSTOY
»Syven vinder! Faar vi snart en lille Syv! Syven vinder!«
Han blev mere og mere rød i Hovedet, bed sig i sit Overskæg
og var i den største Uro og Spænding, lige indtil hans Skæbne
blev afgjort. Iljin spiste af en Tallerken, som stod ved Siden
af ham paa Hestehaarssofaen. Da han havde faaet et Par
Mundfulde ned, tørrede han i en Fart sine Fingre af i Vaa-
benfrakken og besatte det ene Kort efter det andet.
Turbin sad i Sofaen og saa til. Han lagde Mærke til, at
Luchnov nu og da kastede stjaalne Blikke ud over Brillerne
og hen paa Iljin, der tabte den ene Indsats efter den anden.
»Blot jeg kunde vinde det lille Kort der,« hviskede Luch-
nov, skævende hen til en Fire, som Godsejeren havde besat
med 50 Kopeker.
»Skaan mig, og lad det heller blive ved at gaa ud over
Iljin,« bad den tykke for sig.
Sikkert var det, at det næsten hele Tiden gik ud over Iliju.
Han sønderrev med rystende Fingre de Kort, han havde tabt
paa, og satte saa ind paa andre. Turbin rejste sig og bad
Grækeren om at overlade ham sin Plads ved Siden af Ban-
køren. Grækeren flyttede, Greven tog hans Stol og fulgte saa
Bankørens Hænder med den største Opmærksomhed.
»Iljin!« sagde han pludselig med sin sædvanlige Stemme,
der var saa høj og gennemtrængende, at den fuldstændig over-
døvede alle de andres. »Hvorfor bliver du ved at sætte paa
Knægten? Du har jo ikke Begreb om at spille!«
»Hvad skal det sige? — Det er jo Hasard det hele,« sva-
rede Iljin lidt ærgerlig.
»Ja, paa den Maade er du da vis paa at tabe. Lad mig
pointere for dig.«
»Nej, det gaar jeg ikke ind paa, Det strider mod mine
Principper. Spil for dig selv, hvis du ønsker at være med.«
— »Det har du jo hørt, at jeg ikke vil. Men jeg ønsker at
pointere for dig — jeg ærgrer mig sort over at se dig sidde
og tabe hele Tiden.«
»Det er Lykken, der ikke er mig huld.«
Greven svarede ikke, men støttede Hovedet i begge Hæn-
der og fulgte Bankørens Fingre med endnu større Opmærk-
somhed end før. z
»Føj!« sagde han pludselig højt og langtrukkent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
