- Project Runeberg -  Fader og Søn /
24

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24 LEO TOLSTOY

Tid, med Husets magre Frue under Armen, derpaa kom Adels-
marskalken med Guvernørens Gemalinde, og saa fulgte de
øvrige Honoratiores i forskellige Kombinationer. Lige som
Polonaisen var begyndt, traadte Savalschevskij ind i sin bedste
Puds: blaa Kjole med umaadelig høj Krave og Pufærmer,
Silkestrømper og udringede Sko, og sammen med ham den
smukke, flotte Husar i snævre, himmelblaa Ridebenklæder,
rød, guldlidset Dolman, og med Vladimirskorset og Medaillen
for 1812 paa Brystet. Greven var kun af Middelhøjde, men
han havde en ualmindelig smuk og elegant Figur. Hans funk-
lende blaa Øjne og hans fyldige, mørkeblonde Haar, der snoede
sig i tætte Krøller om Panden, gav hans Skønhed et karak-
teristisk Præg. Han kom ikke uventet: den smukke unge
Mand, der havde drukket Champagne med ham i Gæstestuen,
havde allerede underrettet Marskalken om, at Greven vilde
møde, og Rygtet var hurtigt naaet videre. Det var med blandede
Følelser, at man modtog Efterretningen om, at Husaren vilde
beære Ballet med sin Nærværelse. »Han kommer naturligvis
kun for at gøre Løjer med os, den Flab,« tænkte alle Herrerne
og de gamle Damer. — »Tænk, hvis han nu bortførte mig!«
sukkede alle de unge Frøkener med skrækblandet Fryd.

Saa snart Polonaisen var til Ende, og Parrene havde
hilst paa hinanden, trak Damerne sig hen i den ene Ende af
Salen og Herrerne i den anden. Stolt som en Triumfator
præsenterede Savalschevskij Greven for Husets Frue. Denne,
som inderst inde følte en vis Frygt for, at Greven skulde
blamere hende i hele Selskabets Nærværelse, slog med Nakken,
da han blev forestillet for hende, vendte sig bort og sagde i
en overlegen Tone: »Glæder mig at se Dem, Greve . .. Jeg
haaber, De danser,« hvorefter hun tilkastede ham et impone-
rende Blik, der skulde sige: »Fornærmer du en Kvinde, saa
er du en gemen Karl og ikke andet.« Grevens Elskværdighed,
galante Væsen og smukke Ansigt jagede imidlertid hurtigt
hendes Ængstelse paa Flugt, og da hun havde talt fem Mi-
nutter med ham, sagde hendes Ansigt til alle i Salen: »Kan
I se, jeg véd, hvorledes man skal tage den Slags Fyre. Han
fik hurtigt at mærke, med hvem han havde at gøre.«

Da saa Guvernøren, som havde kendt Turbins Fader, gik
hen til ham og trak ham til Side med et velvilligt Ansigt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free