- Project Runeberg -  Fader og Søn /
30

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30 LEO TOLSTOY.

svær Kamp at komme frem med det, men endelig begyndte
hun efter en Kraftanstrengelse saaledes :

»Min Broder har fortalt mig, at De har haft et lille Uheld
undervejs, Greve. Trænger De til Penge, maa De endelig laane
dem hos mig. De vil gøre mig en umaadelig Glæde derved.«
— Men hvor forfærdet blev hun ikke, da hun saa de mørke
Skyer, der lagde sig over Grevens Ansigt.

»Deres Broder er et Fæ!« sagde han højt og med Efter-
tryk. — »Ja, De véd vel, at naar en Mand fornærmer en
anden, saa afgør man Sagen med Pistoler; men naar en Kvinde
fornærmer en Mand, véd De saa, hvad man gør?«

Den stakkels Anna Fedorovna blev rød lige fra Halsen
og op til Tindingerne. Hun slog Øjnene ned og svarede ikke.

»Man kysser hende 1 alles Paasyn,« sagde Greven rolig.
— »Tillad mig at kysse Deres lille Haand,« vedblev han for-
barmende sig over sin Dames Forvirring.

»Ja, men kun ikke nu,« hviskede hun trækkende Vejret
dybt.

»Hvornaar da? Jeg rejser i Morgen. — Og De skylder
mig det Kys.«

»De spøger; det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre,« sagde
Anna Fedorovna smilende.

»Men hvis jeg nu fandt Lejlighed til at kysse Dem i Aften,
uden at nogen saa det?«

>»Hvorledes vil De bære Dem ad med det ?«

»Det bliver min Sag. Saa giver De mig altsaa Lov til...«

»Ja!« svarede Enken og nikkede.

Ekossaisen endte, og derpaa fulgte en Masurka, i hvilken
Greven gjorde Vidundere. Han greb Damernes Lommetør-
klæder i Luften, slog Knæet mod Gulvet og lod Sporerne klirre
mod hinanden paa ægte Polsk. Hans Dans gjorde saa megen
Opsigt, at alle de gamle Herrer forlod deres Spilleborde - for
at se paa ham, og Kavalleristen følte sig nu fuldstændig be-
sejret. Saa spiste man til Aften, dansede endnu en gammel-
dags Runddans og brød derpaa op. Grevens Øjne veg ikke
et Sekund fra Enken: han var saa forelsket i hende, at han
virkelig var parat til at gøre alle mulige Dumheder for hendes
Skyld. Saa saart han saa, at hun gik hen til Husets Frue
for at sige Farvel, skyndte han sig ud i Forværelset, snappede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free