Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FADER OG SØN. 39
Men inden han endnu havde faaet Tid til at fatte en Be-
slutning, traadte Greven ind.
»Naa, er du saa bleven blanket af for alt, min Bror!« raabte
han, lige saa snart han havde faaet lukket Døren.
»Jeg vil lade, som om jeg sover,« tænkte Iljin. »Ellers
bliver jeg nødt til at tale med ham, og det gider jeg ikke.«
Turhin gik hen til ham og klappede ham venligt paa
Hovedet.
»Naa, lille Ven, har du saa tabt alle dine Penge?« spurgte
han atter. — »Ud med Sproget, hører du!«
Iljin svarede ikke,
»Naa, hvad bliver det til?x sagde Turbin og trak ham i
Ærmet.
»Ja vist har jeg saa,« brummede Iljin med søvnig og
misfornøjet Røst og uden at røre sig. »Men hvad kommer
det dig ved ?«
s»Har du virkelig tabt hver eneste Skilling?«
»Ja, ja! — Men hvad saa? Kan det ikke være dig lige-
gyldigt ?« i
»Ud med Sproget! Jeg er jo din Kammerat, og jeg holder
af dig som af en Ven,« vedblev Greven, hvis Følelser for den
anden under Indflydelse af Vinen næsten steg til Ømhed. »Er
det Statens Penge, du har tabt? Sig mig Sandheden, inden
det bliver for sent, saa skal jeg nok hjælpe dig ud af Klemmen.
Ikke sandt, det er Statens Penge? Har jeg ikke Ret?«
»Tal ikke til mig!« stønnede Iljin og får op fra Sofaen.
»Jeg kan ikke — faa det bragt over mine Læber. Spørg mig
ikke mere ud — jeg beder dig, jeg bønfalder dig derom. —
Jeg skyder mig en Kugle for Panden, det er det eneste, der
er tilbage for mig!« raabte han fortvivlet, skjulte sit Ansigt i
Hænderne og brast i Taarer, skønt han for et Øjeblik siden
havde tænkt paa at købe baade Heste og Vogn.
»Sid ikke der og flæb som en lille Pige,« sagde Turbin,
»Hvem har vel ikke oplevet det! Det er ikke saa stor en
Ulykke, som du tror; det klarer vi nok. — Bliv her, saa
kommer jeg straks,« tilføjede han og gik ud af Værelset.
»Hvor bor Hr. Luchnov?« spurgte han en Opvarter, der
gik ude paa Gangen.
Opvarieren løb i Forvejen for at vise ham Vej, men da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
