Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 LEO TOLSTOY. -
lysning. Fuldmaanen der allerede havde tabt lidt af sit gyldne
Skær, sendte sil blege Lys gennem de lette, hvide Skyer, der
gled forbi den. Henne fra Dammen, hvis sølvhvide Spejl tittede
frem mellem Lindetræerne, lød Frøernes ensformige og ved-
holdende Kvækken, og i den duftende Syrénhæk lige under
Vinduet raslede det svagt, hver Gang en eller anden Smaafugl
rørle sig inde mellem Grenene.
»Det er dog en dejlig Aften,« sagde Greven, idet han satte
sig op i det aabne Vindue og rykkede tæt hen til Lise. »Rigtig
en Aften til at spasere i. For De spaserer vel meget, kan jeg
lænke?«
»Ja, det gør jeg,« svarede hun med fuldstændig rolig
Stemme, for hun følte sig nu slet ikke mere forvirret overfor
Greven. »Hver Morgen Kl. 7, naar jeg har besørget min Ger-
ning i Huset, gaar jeg mig en Tur med den lille Pimotschka,«
»Det maa være dejligt at bo paa Landet,« bemærkede
Greven, idet han klemte Lorgnetten ind i det ene Øje og saa
afvekslende ud i Haven og hen paa Lise. »Men gaar De Dem
da aldrig en Tur om Aftenen — i Maaneskin?«
»Nej, ikke mere. Men for 3 Aar siden spaserede Onkel
og jeg ofte sammen om Aftenen. Han led nemlig den Gang
af den Svaghed ... Sygdom ... eller hvad man nu vil kalde
det, at han ikke kunde sove, naar der var Fuldmaane. Hans
Værelse — det er det; vi var inde 1 før — vender ud mod
Haven ligesom dette, og Vinduet er saa lavt, at Maanen skinner
helt ind i Stuen.«
»Det var da en mærkværdig Sygdom!« udbrød Greven.
»Men jeg troede, at det var Deres Værelse vi drak Te i,«
»Nej, jeg sover der kun i Nat; De og Løjtnanten ligger i
mit Værelse.«
»Er det muligt! Jeg vil aldrig nogen Sinde tilgive mig
selv, at De har haft al den Ulejlighed,« sagde Greven, og som
Tegn paa, at han mente det oprigtigt, lod han Glasset falde
ud af sit Øje. »Havde jeg vidst, al det skulde gaa ud over
Dem, saa . . :<
»Aa, det er jo ingen Ulejlighed al tale om,« afbrød den
unge Pige ham. »Og min Onkels Værelse er desuden saa lyst
og saa venligt. Jeg glæder mig ligefrem til at sidde ved Vin-
duet og se ud i Haven, inden jeg gaar i Seng. Skulde jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
