- Project Runeberg -  Fader og Søn /
78

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78 LEO TOLSTOY.

det gik mig. — Jeg har baaret mig ad som et rigtigt Fæ,«
sagde Greven og smilede haanligt ad sin egen Dumhed.

»Men hvad er der da sket? Hvor har du været henne?«

Turbin fortalte ham sit Æventyr, men berørte ikke sin
Tøven og Ængstelighed med et Ord. »Jeg maa imidlertid
have grebet Sagen forkert an,« sluttede han, »for hun skreg
op og løb sin Vej.«

>Naa, saa det gjorde hun,« sagde Løjtnanten med et tvungent
Smil.

»Ja. — Men nu er det paa Tiden at sove.«

Polosov vendte sig ind mod Væggen og laa saa en halv
Snes Minutter uden at sige noget. Da han atter vendte sig
om, havde hans Ansigt et smerteligt, men bestemt Udtryk.

>»Grev Turbin!« sagde han med en Stemme, der dirrede
af Harme.

»Hyvad behager? Drømmer du?%« spurgte Greven rolig.
»Hvad er der i Vejen, Løjtnant Polosov?«

»Grev Turbin! De er en Slyngel!« raabte Polosov og
sprang ud af Sengen.«

XVII.

Næste Morgen rykkede Eskadronen videre. Turbin og
Polosov forlod Huset uden at sige Farvel til deres Kvarter-
værter og talte ikke et Ord med hinanden hverken denne eller
de følgende Dage. Saa snart Eskadronen stødte til Regimentet,
blev Duellen fastslaaet. Den flinke, elskværdige Ritmester
Schultz, som Greven havde valgt til sin Sekundant, fik det
imidlertid maget saaledes, at der ikke alene ikke blev noget
af Duellen, men at hele Sagen blev fuldstændig dysset ned;
og skønt Forholdet mellem Turbin og Polosov blev noget kø-
ligere end før, vedblev de dog at være dus og mødtes ligesom
tidligere ved kammeratlige Middage og Sammenkomster.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free