- Project Runeberg -  Fader og Søn /
89

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

POLIKUSCHKA 89

hverken han selv eller andre. Da han som ung var ansat i
Stutteriet, blev han kun brugt til at feje 1 Stalden, vande He-
stene og muge under dem. Der havde han altsaa ikke faaet
sin Lærdom fra. Senere havde han givet sig af med Væveriet
og Gartneriet, og derpaa var han for sine Misgerningers Skyld
bleven sat til at hugge Sten paa Landevejen. I disse Stil-
linger havde han altsaa heller ikke lært, hvordan man kurerer
Heste. Det var først, efter at han havde taget Ophold her,
at han lidt efter lidt havde erhvervet sig et Navn for sin næ-
sten overnaturlige Dyglighed som Hestedoktor.

Hans Fremgangsmaade var gerne følgende: han aarelod
Hesten en eller flere Gange, væltede den derefter om paa Si-
den og stak den saa med et spidst Instrument i Laaret.
Derpaa lod han den spænde fast og gav sig til at snitte i
Straalen, indtil det blødte, idet han forklarede, at han gjorde
dette, for at Blodet, der havde samlet sig under Hovene, kunde
faa frit Løb. Naar det var besørget, erklærede han, at Pati-
enten maalle have en Generalaareladning til, og behandlede
saa alter sit Offer med stump Lancet. Han endte Kuren med
al komme Vitriol paa Saarene, og undertiden gav han ogsaa
det stakkels Dyr, der vrinskede og vred sig af Smerte, noget
ind, som han selv havde lavet sammen. Og jo flere Heste
han pinte og slog ihjel paa den Maade, jo mere steg Til-
liden til hans Dygtighed, og jo flere Ofre kom de træk-
kende med.

Der er ikke noget forbavsende i, at Bønderne kunde lade
sig føre bag Lyset af en saadan Metode. De Midler, Po-
likej anvendte for at indgyde dem Tillid, er de samme,
som virkede paa vore Fædre, som gør Virkning påa os, og
vil gøre det paa vore Børn. Bonden, som er fortvivlet over
sin syge Hoppe, hans eneste Rigdom, og næsten et Medlem
af hans Familie, og som med en Blanding af Tillid og Ræd-
sel følger Polikej, der staar med et alvorsfuldt Ansigt og flæn-
ger i Dyrets Kød uden at ane, om hans Kniv støder paa en
Sene eller en Aare, kan naturligvis ikke tænke sig, at denne
Vindmager snitter væk uden at have mindste Begreb om, hvad
han gør. Selv vilde han aldrig bære sig ad paa den Maade,
og derfor tror han heller ikke, at hans Næste kan det. Har
du ikke, saa har jeg følt noget lignende, naar jeg har bedt en

Polikuschka. 12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free