Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POLIKUSCHKA 95
at hun blev hel blød om Hjertet og endle med al sige til
mig, at jeg nok vilde blive en af hendes trofasteste Tjenere,«
»Er det mange Penge, du skal hente? spurgte Akulina.
»Tre Gange femhundrede Rubler,« svarede Polikej i en
let henkastet Tone.
»Naar tager du af Sted?« spurgte hun alter og rystede
paa Hovedet med en betænkelig Mine.
»I Morgen tidlig. Fruen sagde, at jeg kunde tage, hvilken
Hest jeg vilde, og ønskede mig Lykke paa Rejsen.«
»Naa, Gud være lovet!« udbrød Akulina, idet hun rejste
sig og gjorde Korsets Tegn. — »Og Vorherre hjælpe og styrke
dig!« tilføjede hun hviskende, for at det ikke skulde høres
gennem Bræddevæggen, og tog fat i Ærmet paa ham. »Iljitsch,
sværg mig til ved Kristi Kors, at du ikke vil smage Brænde-
vin hverken i Byen eller undervejs.«
»Hvor kan du dog tro, al jeg skulde falde paa at drikke
med saa mange Penge i Lommen,« svarede han lidt ærgerligt.
— »Du skulde for Resten have hørt, hvor kønt de spillede
paa Fortepiano deroppe,« sagde han lidt efter med et fornøjet
Smil. »Det var Frøkenen, som sad og morede sig inde i
Værelset ved Siden af. Nej, hvor hun kunde bruge Fingrene,
og sikke Toner hun fik ud af det! Jo, det var kønt, kah du
tro! Jeg kunde for Resten have Lyst til at lægge mig efter
det Spillevæsen. Du kan være vis paa, at jeg ikke vilde være
længe om at lære det, saa dygtig som jeg er til alt. — Og
husk saa at give mig en ren Skjorte paa i Morgen,«
Akulina lovede det, og begge Ægtefællerne gik til Hvile,
opfyldt af Glæde over den heldige Dag.
V.
Imidlertid gik det temmelig støjende til uden for Forvalte-
rens Kontor, hvor Miren holdt Raad. Da det var en alvorlig
Sag, der var paa Dagsordenen, havde næsten alle Bønderne
givet Møde, og medens Jegor Michajlitsch var inde hos sin
Herskerinde, blev Stemningen mere og mere højrøstet. En
summende Lyd af Menneskestemmer, afbrudt nu og da af hæs
og skrigende Tale, lød som Ilavets hule Dønninger gennem
Luften og hen til Fruens Vinduer, saa at hun blev helt æng-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
