Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa gik da det Aar; om Hosten var Folk heldige med at faa
sine Faar ind, — undtagen Thorbjörn ; han savnede sekstiFaar, som
ikke var til at finde, og saa satte han ud det Ord, at Olav kom
nok med dem for at faa en Godtgjorelse, dersom han ikke havde
stjaalet dem.
En Kveld sad Olav og hans Far ved Bordet, og foran dem
paa Fadet laa etKjodben. Olav tog det op ogsagde: »Det var et
digert Ben.« »Det tænker jeg dog, at det er af vore egne Faar,
og ikke af Thorbjorn Bondes,« sagde Haavard; »haardt er det at
finde sig i en slig Fornærmelse.« Olav blev rod og lagde Benet
ned paa Bordet slig, at det sprang i Stykker, og et Stykke drev
hen i Væggen, hvor det blev staaende. Haavard saa op, men
sagde ikke noget, bare smilte. I det samme kom en Kvinde
ind i Stuen — det var Thorgerd fra Bakke, som havde vaeret
gift med Thormod, der var ilde likt, og om hvem man sagde,
at han havde mere end en Ham. Haavard tog vel imod hende
og spurgte om nyt. Hun sagde, at Thormod, hendes Husbond,
var dod. »Men vi er ikke bedre farne for det, for han kommer
hver Nat til sin Seng. Nu vilde jeg bede dig, Haavard Bonde,
at du vilde hjælpe mig; mine Folk har altid syntes, at Thormod
var vanskelig at have at gjore med; men nu er det kommet til det,
at alle vil væk.« Haavard svarte: »Jeg er nu en gammel Mand
og duer ikke længer til slig Færd; hvorfor gaar du ikke til
Lauga-bolf« »Intet Godt venter jeg mig fra den Kant,« sagde hun;
»jeg er glad, naar han bare ikke gjor mig noget Ondt.« »Du faar
bede Olav, min Sen; det er netop noget for unge Mænd at prove
sig paa.« Olav lovede at hjælpe hende, og næste Dag drog han
med Thorgerd. Paa Bakke var alle uglade. Da Folk gik til Ro
om Aftenen, lagde Olav sig i en Seng i Nærheden af Doren; der
brændte et Lys i Skaalen, saa at det var lyst i den ovre Del af
Stuen, men merkt i den nedre. Olav lagde sig ned i Skjorte
og Bukser og kastede en Feld over sig. Da det blev Nat, kom
Thormod ind i Stuen og ruggede paa Hovedet; han saa, at der
laa Folk i en Seng, som pleiede at være tom; han var ikke
meget gjestfri og gik hen og greb i Felden. Olav vilde ikke slippe
den og holdt paa den, til de havde hver sit Stykke i Haanden.
Da Thormod merkede, at det var en kräftig Kar, han havde med
at gjore, sprang han op paa Bænken ved Sengen. Olav lob ogsaa
op og trev til 0ksen for at slaa til ham, men Thormod greb harn
om Livet, for han kom til. Olav maatte da verge sig, og der blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
