Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg,« svarte hun, »at du staar op og drager til Laugabol og
krae-ver Bod efter Olav.« »Jeg har ikke nogen Tro paa det,« sagde
han, »men du skal raade.« Haavard rustede sig da og drog til
Laugabol. Thorbjorn hilste venlig paa ham, og Haavard hilste igjen
og sagde: »Jeg er kommen her for at kraeve Boder efter min Son,
som du draebte säges los.« Thorbjorn svarte: »Hver Mand ved,
at jeg har draebt mangen, som de har kaldt sageslos, og aldrig har
jeg betalt Boder efter nogen; men siden nu din Son var slig
kjaek Kar, og siden du er saa sorgfuld, saa er det vel bedst at
gjore noget for dig, selv om det ikke bliver stort: her gaar en Hest
her udenfor Gaarden, som Gutterne kalder Dott. Den er graa af
Farve, aeldgammel og har Saar paa Ryggen; lasnge har den ligget
uden at kunne rore sig, men nu har den faaet Ho nogle Dage,
saa nu tanker jeg, den er bedre. Drag du hjem med den Hesten,
du, den kan du tage.« Haavard blev rod og kunde ikke svare
noget; han for straks bort og var forfaerdelig vred. Vak raabte
efter ham, da han gik ned til sin Baad, hvor Thorhal havde ventet
paa ham. Saa roede de hjem. Haavard gik straks til sin Seng og
blev atter liggende i tolv Maaneder.
Dette spurgtes nu, og alle mente, at nu havde Thorhjorn igjen
vaeret ude med sin Ubillighed og Ondskab.
Vinteren gik, og om Sommeren red han til Tings med sine
Ma;nd.
En Dag gik Bjargo ind til Haavard, som spurgte, hvad hun
vilde. Hun sagde, at nu skulde han ride til Tings og prove,
om han kunde komme nogen Vei med sin Sag. »Ikke har jeg
Lyst til det,« svarte han; »synes du ikke, jeg er nok haanet af
Thorbjorn, min Sons Banemand, eller vil du, at han skal haane mig
endnu mere der, hvor alle Hovdinger kommer sammenr« »Saaledes
vil det ikkegaa,« sagde hun; »jeg taenker nok, der er dem, som vil
hjaelpe dig, og iblandt dem er Gest Oddeivsson.« Han sagde, at
han troede ikke noget paa det. »Men hvis jeg kunde faa Hevn efter
min Son, san skulde jeg gjore alt, hvad der stod i min Magt.«
Hun gjorde ham da ferdig til Reisen, og han red af Gaarde;
han var meget nedboiet, da han kom til Tinget. Folk var allerede
komne, og alle Boder var tjeldede. Han red til en stor Bod,
som tilhorte Steinthor paa 0re, en maegtig Mand, stor Hövding og
en modig Kjaempe. Han steg af Hesten og gik ind i Boden. Der
sad Steinthor og hans Msend, Haavard gik hen til ham og hilste
paa ham. Han hilste igjen, spurgte, hvem han var, og fik vide
det. »Er. det dig, som havde den navngjetne Sonnen, som Thor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
