Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han smilte og svarte: »Her er to, den ene er stor, men gammel
og rusten og fuld af Hak og tykkes ikke at due til noget længere,
men^den anden er baade ny og stor og har ikke været brugt til noget
endnu.« Hun sagde, at hun vilde have den nye, naar hun sendte
Bud efter den. Han svarte, at hun fik raade. Om Kvelden for de
hjem til Haavardsstad.
Der gik nu nogle Dage, til det tyktes hende rimeligt, at
Thor-bjom kom ostover igjen. Saa gik hun til Haavards Seng en Dag
og spurgte, om han sov. Han satte sig op i Sengen, kvad en Vise
og sagde, at han havde ikke havt Sovn paa sine 0ine, siden Olav
var dod. »Det er vist,« sagde hun, »at det er en stor Logn, at
du ikke har sovet i tre Aar, men nu faar du staa op og være
saa rask, du kan, hvis du vil hevne din Son Olav; thi ikke blir han
hevnet i din Levetid, hvis det ikke blir i denne Nat.« Men da han horte
det, sprat han op af Sengen ud paa Gulvet og var saa spræk, at
han gik, som om ingenting var i Veien. Han gik lien til en stor
Kiste, som var fuld af Vaaben, lukkede den op, tog en Hjelm paa
Hovedet og for i Brynjen. Thorhal gav han ogsaa gode Vaaben,
og da de var færdige, vendte han sig mod Bjargo, kyssede hende
og sagde, at man kunde ikke vide, naar de skulde sees igjen. Hun
bad ham fare vel. »Ikke behover jeg at egge dig til Hevn efter
vor Son Olav, for jeg ved, at Mandighed folger dig, livor du gaar.«
Dermed skiltes de. Haavard og Thorhal gik ned til Sjoen, satte
en Seksæring ud og tog til Aarerne; de stansede ikke, for de kom
frem til Valbrands Gaard; der lagde de til ved en Tange, der stak
langt ud i Sjoen. Haavard bad Thorhal passe paa Baaden, selv gik
han op paa Gaarden med Spyd i Haanden. Oppe paa Bakken
traf han Valbrand og hans Sonner. Brodrene havde taget sine
Klæder af sig og lioldt paa at hoie; Skoene havde de ogsaa taget af
og sat paa Marken ; det var hoie Sko. Valbrand gik Haavard imode,
bod ham velkommen og bad ham blive. Det kunde han ikke,
sagde han; »men jeg er kommen for at líente de Noter, du lovede
din Soster.« Valbrand gik hen til sine Sonner og sagde: »Eders
l-’rænde, Haavard, er kommen hid, og han er rüstet, som om han
tænkte paa Stordaad.« Da kastede de Riverne og lob til sine
Klæder. Da de skulde tage Skoene paa, var de stivnede i
Solen, men de for i dem slig, at Skindet gik af Hælene, og da
de kom hjem, var Skoene fulde af Blod. Valbrand gav sine
Sonner gode Vaaben og sagde: »Vær nu Haavard til god Hjælp
og tænk mere paa Hevnen end paa, hvad der folger efter.« Saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
