Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thorarin fremkom nu med Sagen for sine Venner, og de blev
da eilige oni, at Thorarin og Dyre skulde ride til Tings med de
hundrede Mand; Thorgrim Dyress0n tilbod sig at dræbe
Haa-vard og aile hans Frænder; han havde hört, sagde han, at Steinthor
paa 0re havde huset dem Vinteren over og lovet at hjælpe dem
til Lov og Ret mod Eftermaalsmændene. Thorgrim mente at vide,
at Steinthor var reden hjemmefra med en Mængde Mennesker, og
at Haavard og hans Mænd var dragne til Otterdalen til Atle, den
vesle Krypen, - og det vil ikke være vanskeligt at hugge dem ned
forfode allesammen.« Det blev man da enig om, og Thorgrim
red afsted med atten Mand. Der er intet at fortælle om deres
Færd, ferend de kom til Atles Gaard i Otterdalen; de kom der en
tidlig Morgen og red ind i en liden Dal, saa de kunde sees fra
Gaarden. Her gik de af Hestene og lod dem græsse; Thorgrim
bredte en Feld over Hovedet sit, faldt i Sovn og bar sig ilde isovne.
Nu er at fortælle, hvad de tog sig til hjemme i Otterdalen. Om
Natten sov de som sedvanlig i Udburet, men om Morgenen
vaag-nede de ved, at Atle bar sig ilde isovne, saa at ingen af dem kunde
faa sove ; for han laa og veltede sig i Sengen, stonnede og slog
ud baade med Arme og Ben, indtil Torve Valbrandsson sprang
op og vækkede ham og sagde, at ingen kunde faa sove, slig som
han bar sig. Atle reiste sig op i Sengen og streg sig over sit
skaldede Ho.ved. Haavard spurgte ham, om han havde dromt noget.
Ja, det havde han nok, sagde han; »jeg syntes, jeg gik ud af
Udburet, og da saa jeg atten Ulve komme lobende sondenfra henover
Marken, og foran dem för en Ræv; og den saa saa slu ud, at jeg
aldrig har seet Magen til Dyr; den var ond og fæl og saa sig vidt
om og vilde have sine 0ine i alt; de andre Dyr var ogsaa stygge.
Men idetsamme de kom hid til Gaarden, vækkede Torve mig.
Jeg ved vist, at disse Dyr er Mennesketanker, og nu skal vi
straks staa op.« Atle gjorde, som han pleiede, sprang op, slang
Koften paa sig og för ud som en Pii; de andre tog sine Vaaben
og rustede sig paa det drabeligste, og da de var færdige, kom Atle
ind igjen med en sterk Brynje paa og et draget Sverd i Haanden
og sagde: »Rimeligt er det, at det nu vil gaa, som mangen har
sagt; det vil vel ikke nytte min Maag Steinthor, at han har faaet ier
herhen; men nu vil jeg bede jer om, at I lader mig raade; mit
ferste Raad er, at vi gaar ud ved Husvæggen og ikke lader os
stikke ihjel herinde; I flyr vel ikke, hvad der end sker.« De sagde,
at det kunde han stole paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
