Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sagdo, at han steltc tlaarlig med Sysselen!« >Godt er det, svarte
Brödrene, »at du nu husker, hvor stor Finneskatten pleier at va:re;
thi da ved du noie. hvor stort Tab du lider, ved at Thorolv
ode-laegger Skatten for dig. Vi var i Finmarken ined tredive Mand,
slig som det har vasret Syssélmsends Skik för. Men saa kom
Thorolv med hundrede Mand, og vi horte, at det \-ar hans Mening at
tage Livet af os og alle vore Maend, fordi du har givet os hans Syssel.
Vi holdt det da for bedst at undgaa Mode med ham, og derfor var
det, vi maatte reise bort saa tidlig. Men Thorolv drog omkring i
Finmarken og handlede med Finnerne; de betalte ham Skatten, mod
at han forpligtede sig til at holde dine Sysselmasnd borte. Han
taenker nok paa at gjore sig til Konge baade ovcr Finmarken og
Haalogaland, og underligt er det, at du finder dig i alt, hvad han
gjor. Vi har Vidner paa. at han har taget stort Bytte deroppe.
Det storste Handelsskib, som fandtes paa Haalogaland, blev rustet
ivaar; det fortielles, at Thorolv alene eiede hele Ladningen, og
den bestod nok mest af Graavare, tamker jeg; der vil nok findes
flere Baevere og Sobler end de, Thorolv bragte dig. Thorgils
Gjallande reiste med Skibet, og han er vist dragen til England. Men
dersom du vil have Greie paa dette, saa hold 0ie med Thorolvs
Faerd, naar han kommer östover igjen; for saa godt ladet Skib har
der neppe vaeret i vore Dage. Sandt at sige, Konge, tror jeg, at
hver Penning, som findes ombord, er din Eiendom.« Haareks
Folge-svende bevidnede alt, hvad han sagde, — og der var ingen tilstede,
som kunde sige imod.
Sigtryg Snarfare og Halvard Hardfare hed to Vikvaeringer, som
var hos Kong Harald; de havde Gaard paa Hisingen og var rige
Ma:nd. Kongen pleiede at bruge dem som Sendebud baade
inden-lands og udenlands, og de havde va:ret paa mangen farlig Fart
baade for at tage Livet af Folk og for at tage deres Gods. De
havde mange Mand om sig, men de var ikke godt likte af Almuen;
Kongen derimod agtede dem hoit, da de var ualmindelig flinke baade
tilfods og paa Ski og tilsös. De var hos Kongen paa denne Tid.
Da Kongen om Hösten drog paa Veitsler omkring i Hordaland,
kaldte han en 1 )ag Halvard og Sigtryg til sig og sagde, at de skulde
reise med sine Mamd og holde Oie med det Skib, som Thorgils
Gjallande for med. Bring mig Skibet og alt, hvad der er ombord
undtagen Mamdene, — lad dem fare i Fred, dersom ikke de gjor
Modstand. Brodrene var straks rede til det, tog hver sit Langskib
og drog afsted for at soge efter Thorgils. De fik hore, at han alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
