Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sad nok og drak endnu, som de pleiede at gjore hverXat. Saagaa
og sig dem, hvor Bjornen er, da, < sagdc Egil; jeg fair nok se at
have mig hjem.«
Han gik da sin Vei; men Gutten lob hjem til Gaarden og ind
i Stuen, hvor de sad og drak; alle var da gaaet tilsengs undtagen
Berganund, Frode og Hadd, Anunds Bror. Da Gutten sagde dem,
hvor Bjornen var, tog de sine Yaaben og lob ud — op til Skogen.
1 Udkanten stod der hist og her lidt Smaaskog, og der var det,
Bjornen havde vaeret, sagde Gutten; og da de saa Grenene rore
sig, saa var de sikre paa, at han sagde sandt. Berganund sagde
derfor til Hadd og l-’rode, at de skulde sperre Wien til Storskogen,
saa at Bjornen ikke slap ind der. Selv lob han ind i Buskene med
I Ijelm og Skjold, gjordet med S\-erd og med Spyd i Haanden. Men
den, som var i Buskene, var Egil og ikke nogen Bjorn; han drog straks
Sverdet, tog sit Spyd i Haanden og lob frem mod Berganund; men
Berganund lob endnu fortere paa med Skjoldet foran sig. Begge
kastede sine Spyd. Egil dreiede sit Skjold mod Anunds Spyd, saa
at det bare streifede og faldt ned paa Jorden; men Fgils Spyd traf
midt paa den andens Skjold, gik igjennem til langt op paa Fjedren og
blev staaende i Skjoldet. Begge greb nu til Sverdet, men Anund
havde ikke faaet draget sit Sverd, for Egil havde gjennemboret ham;
han tumlede, Egil trak Sverdet til sig og hug til ham i Hovedet,
saa det naesten gik af; saa tog han Spydet ud af Skjoldet. Da
Hadd og Frode saa Anund falde, lob de straks til, men Egil vendte
sig mod dem. Spydet kastede han mod l-’rode, saa det gik
gjen-nem Skjoldet og Brystet og kom ud Ryggen. Han laldt straks
bagover og var dod. Saa tog Egil til Sverdet og vendte sig mod
1 lackl, og det var ikke mange Hug om at gjore, for det var ude med
ham ogsaa. Xu kom Gja-tergutterne lobende, og Egil sagde til dem:
Xu skal 1 passe paa jer Husbond og hans Staldbrodre, saa at ikke
l-’ugle og Rovdyr kommer og slider deres Lig istykker.« Straks
efter modte Egil’ elleve af sine Ma-nd, og da de spurgte, hvad han
havde bestilt paa, kvad han en Vise og sagde, hvad der var skeet.
Og mi vil vi gaa ind paa Gaarden,« sagde han, »og fare frem paa
I laerma;nds \’is og draebe, hvem vi kan, og tage med os alt det
Gods, vi kan komme over.’ De saa gjorde, styrtede ind i Huset og
drasbte femten—seksten Mand, plyndrede overalt og odelagde, hvad de
ikke kunde tage med sig. Kvasget drev de til Stranden, slagtede det
og lastede Baaden med saameget den kunde ba;re. Derpaa roede
de ud forbi Oerne. Egil sad tilrors og var saa sindt, at ingen kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
