Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kommen den lange \’ei for at gjeste Englands hoie Herre. Kongen
svarte: »Ikke behover jeg at regne op alle de Sager, jeg har
mod dig; de er saa mange og saa store, at en af dem er nok til,
at du ikke kan komme hcrfra med Livet. Det kunde du vide
ifor-veien, at du her ikke havde andet at vente end Doden.’ »Hvorfor
ikke dnebe ham stråks? - raabte Gunhild; mindes du ikke, hvad Egil
har gjort, Kongo? han har drabt dine Venner og Frander, ja din
egen Son og sat Nidstang overdig selv. Sligt kan da umulig taales.«
»Xei.« sagde Arinbjorn. men har ICgil talt ilde mod Kongen. saa
vil han gjore det godt igjen i en Lovtale, som aldrig vil do. ;
»Vi vil ikke hore hans Lovord,« raabte Gunhild; lad ham straks
tore ud og lad 1 lovedet hugge af ham, du Konge. Jeg vil hverken
ho re hans Ord eller se ham for mine 0ine.’< Da sagde Arinbjorn:
»Du kan ikke lokkc Kongen til alslags Xiddingsverk. Ikke vil han
lade Egil drabe inat; thi Xattedrab er Mord. •• »Det skal vaere, som
du siger,« svarte Kongen; Egil skal leve inat. Tag ham hjem med
dig og bring mig ham imorgen. < Arinbjorn takkede Kongen og
sagde: »Vi haaber, Egils Sag skal staa bedre da. Har Egil gjort
dig stor Skade, saa skal du heller ikke glemme, at han har lidt
meget ondt af dig og dine Frander. Hans Farbror, Thorolv, som
var en gjav Mand i alle Dele, lod din Far drabe uden nogen Grund,
bare fordi slette Mennesker bagtalte ham. 1 selv, Konge, negtede
Egil Lov og Ret for Berganunds Skyld, tragtede ham efter Livet,
draebte hans Mand, rante hans Gods og gjorde ham ovenikjobet
land-flygtig, og Egil er ikke at spoge med. Jeg skal nu passe paa ham inat.«
Da de var komne hjem, gik Egil og Arinbjorn op paa
et lidet Loftskammer og talte sammen om, hvad de skulde gjore.
»Kongen var svart vred,« sagde Arinbjorn, »men jeg tror dog
at han var lidt blidere, da vi skiltes; og kanske det gaar bedre,
end det ser ud til. Men Gunhild vil gjore, hvad hun kan, for at
skade dig. Xu vil jeg give dig det Raad, at du vaager i hele NTat
og digter et Lovkvad over Kong Erik; det vilde vare godt, om det
kunde blive en Draapa paa tyve Vers, og saa kunde du kvade den
for Kongen imorgen. Det gjorde Brage, min Frande, for at redde
sig fra Bjorn Sveakonges Vrede, og ham lykkedes det. Du faar
gjore det samme.« Egil svarte: »Aldrig havde jeg tankt, at jeg
skulde komme til at lovprise Erik; men jeg faar vel forsoge
allige-vel.;< Arinbjorn gik da bort og blev siddende med sine Mand ved
Drikkebordet til Midnat; da gik han op til Fgil og spurgte,
hvor-ledes det gik med Digtet. »Jeg har ikke faaet gjort nogen Ting.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
