Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ned ira Moningcn hver til sin Kant, og var de da begge dode;
men Svanen sad igjen, bedrovet og sorgfuld at se til. Derneest saa
jeg en Fugl flyve fra Vest; det var en Falk. Den satte sig hos
Svanen og var blid mod den; siden floi de begge tilsammen bort
til samme Kant, og jeg vaagnede. Denne Drom tykkes mig lidet
merkelig,« sagde Thorstein; ¡/kan hamde, at den varsler om
Storm-veir, som skal modes i Luften fra de samme Kanter, hvorfra
Fug-lene tyktes mig at komme flyvende.« »Ei tror jeg, at du tyder
Drömmen ret,« sagde Ostmanden. »Tyd den da, som dig tykkes
rimeligst,« sagde Thorstein, »og lad mig ho re.« Da sagde
Ostmanden: »Fuglene maa vaere Menneskefylgjer;1) din Hustru er nu
med Barn og vil fode et fagert og deiligt Pigebarn, som du
kommer til at holde meget af; gjaeve Masnd vil komme for at beile til
din Datter fra de samme Kanter, hvorfra Ornene tyktes dig at flyve;
de vil fatte stor Kjserlighed til hende og kjasmpe om hende og
begge omkomme i denne Kamp. Siden vil en tredie Mand komme
fra den Kant, hvorfra du saa Falken flyve, og beile til hende, og
med ham vil hun blive gift. Nu har jeg raadet din Drom, og tror
jeg, at det vil slaa ind.« »Ilde og uvenlig har du raadet
Drommen,« siger Thorstein; »du skjonner dig vist ikke paa at tyde
Dromme.« »Det vil proves paa Udfaldet,« svarte Ostmanden.
Thorstein gav sig efter den Tid lidet af med Ostmanden; han för
bort om Sommeren og er nu ude af Sagaen.
Om Sommeren gjorde Thorstein sig rede til at fare til Altinget
og sagde, for han reiste, til sin Hustru Jofrid: »Saa er det nu, at
du er med Barn; foder du et Pigebarn, saa skal det sasttes ud,
men opfodes, hvis det blir en Gut.« Paa denne Tid, da alt
Landet endnu var ganske hedensk, var det Skik, at fattige Msend,
som havde mange at sorge for, lod sine Bom ssette ud; dog tyktes
det altid ilde gjort. Da Thorstein nu havde sagt dette, svarte
Jofrid: »Dette er uha;derligt talt af slig en Mand, som du er; saa
rig som du er, kan det vist ikke vzere dit Alvor at ville gjore sligt.«
jDu kjender mit Sind,« svarte Thorstein, »og ved, at det vil gaa
dig ilde, om du ikke gjor efter min Vilje.« Derpaa red han til
Tings, og medens han var borte, fodte Jofrid et ualmindelig fagert
Pigebarn. Kvinderne vilde ba;re det hen til hende, men hun sagde,
at det ei var vserd, og sendte Bud efter Smalemanden paa Gaar-
’) Vore Forfa*dre tasnkte sig, at ethvert Menneske havde en Fylgje, d. e. en
beskyttende Aand, som man ofte forestillede sig i Dyreskikkelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
