Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gisle gik nu til sin Bror Thorkel pan Sobol. Han sagde, at
Vestein var kommen og havde givet dem disse Kostbarheder, og
bad ham vælge, hvad han vilde. »Det er rimeligst, at du beholder
altsammen; jeg vil ikke have noget,« sagde Thorkel.
Gisle drog da hjem igjen.
Xu hændte det sig paa Hol, at Gisle bar sig isevne to Nætter
itræk; Folk spurgte, hvad han dramte; men han vilde ikke sige det.
Den tredie Xat, da Folk var faldne isovn, kom der et Vindstod saa
voldsomt, at Taget ble\’ revet af paa den ene Side af Huset. Straks
efter kom der et saadant Skylregn, at man aldrig havde seet Magen,
og det begyndte at dryppe ind i Iluset, som rimeligt var. Gisle
sprang op og kaldte sine Folk til Hjælp; de lob til Hoet for at
bjerge det. Men en Træl, som hed Thord den modlose, blev
hjemme. Vestein tilbod sig at gaa med, men Gisle vilde det ikke.
Da det nu tog til med Dryppingen vendte Vestein og hans S0ster
Aud sine Senge längs Væggen. Da var alle de andre ude af Huset.
Lidt for Daggry korn der nogen sagte ind i Stuen og gik
der-hen, livor Vestein laa. Han var vaagen, men vidste ikke Ordet af
det, («rend der stod et Spyd tversigjennem ham ; idetsamme han
fik Stikket, sagde han : » Det traf godt ! — og Manden gik ud.
Vestein vilde staa op, men faldt dod 0111 forati Sengestokken.
Nu vaagnede Aud og raabte paa Thord den modlose og bad
ham tage Vaabenet ud af Saaret; det blev paa den Tid kaldt
Lon-drab og ikke Mord, naar Drabsmanden lod Yaabnet blive staaende
i Saaret, og den, som trak det ud, var pligtig at hevne den dræbte.
Thord var saa ræd Lig, at han turde ikke komme det nær. (iisle
kom ind og saa, hvad der var paafærde, bad Thord være rolig,
trak selv Spydet af Saaret, kastede det, blodigt som det var, i en
Kiste og lod ingen se det. Siden lod han stelle om Vesteins Lig,
slig som Skik og Brug var paa den Tid.
Vesteins Dod var en Sorg baade for (iisle og mange andre.
Gisle sagde til sin Fosterdatter Gudrid: >Nu skal du fare til
Sobol og se, hvad de tager sig for der; jeg sender dig, fordi jeg
stoler bedst paa dig i alt.«
Da liun kom til Sobol, var de staaet op, og begge
Thorgri-merne og Thorkel sad med sine Vaaben; da liun kom ind, hilste
de ikke paa hende straks, og de fleste var faamælte. Thorgrim
spurgte hende dog, om liun havde Tidender. Hun fortalte da om
Vesteins D’rab eller Mord. »Der var en Tid, da det vilde have
tyktes os en stor Tidende,« sagde Thorkel. »Den Mand erfalden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
