Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som kom paa Tinge, og Hallbjorn fulgte dem da ned til Stranden;
han kjendte hvert Skib, sagde han, og skulde nok give dem Besked.
Da der nu kom et Skib, spurgte den aeldste af Gutterne: »Hvem
eier det Skib, som kommer der?« ¡-Det er Bork den digre,« sagde
han, »og saa kommer Gest den spake, og derefter Thorkel Surss0n.«
De saa nu Thorkel gaa iland og satte sig ned og saa paa, mens
Folkene iossede Skibet. Thorkel havde en gerdsk Hat paa Hovedet
og graa Pelskappe, Guldspaende om Skulderen og et Sverd i
Flaanden. Hallbjorn og Gutterne gik hen til ham. »Hvem er den
gjaeve Mand, som sidder her?« sagde den a:ldste af dem, »aldrig
saa jeg vajnere ög stateligere Mand.« »Vel behegger du dine Ord,«
svarte Manden; jeg heder Thorkel.« »Det maa va;re et herligt
Klenodie, det Sverd, du har i Haanden,« sagde Gutten; »faar jeg
Lov at se paa det?« »Det var en underlig Lyst, men du kan
gjerne faa Lov,« sagde Thorkel og rakte ham Sverdet. Gutten tog
imod Sverdet, vendte sig lidt tilside, sprettede Fredbaandene ’) af og
trak Sverdet af Skeden. »Jeg gav dig ikke Lov til at drage
Sverdet,« sagde Thorkel. »Det bad jeg dig ikke om heller,« sagde
Gutten, svang Sverdet og hug Thorkel i Halsen, saa Hovedet rag af.
Derefter kom begge Gutterne sig vask og lagde ivei til
Geirthjovs-fjord. De var fem Dage og fem Natter paa Veien; de kom frem
ved Nattetider og bankede paa Doren. Aud kom ud, hilste paa
dem og spurgte, om de havde Tidender. Gisle laa i sin Seng
i Jordhuset under Stuen; naar han maatte tage sig ivare, pleiede
hun at haeve Rosten.
Gutterne, som ingen andre var end Vesteins Sonner, fortalte
hende om Thorkels Drab og sagde, hvorlaenge de havde vjeret uden
Mad. »Jeg skal sende jer over Aasen til Bjartmaarssonnerne i
Mosdal,« sagde hun, »og jeg skal give jer Kost med og Jertegn,
saa at de skjuler jer; jeg gjur det slig, fordi jeg ikke naennerat bede
Gisle hjaelpe jer.« De gik da tilskogs, saalangt at de ikke kunde
findes, fik sig lidt Mad og lagde sig til at sove, da de var maette.
Aud gik ind til Gisle og sagde: »Nu kommer det an paa,
hvorledes du vil tage det, om du vil give mig större .-Fre, end jeg
fortjener.« Ilan afbrod hende straks og sagde: »Jeg ved, at du
vil melde mig min Bror Thorkels Drab.■< »Det er, som du tienker,«
sagde hun, »og nu er Gutterne komne hid for at soge Frelse hos
dig, der er ingen anden Udvei.< Han svarte: »Jeg kan ikke holde
’) De liaancl, som bandt Sverdet last til Skeden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
